Teknisk Supervisor - Ballerup
求人ID
266208
掲載
19-3月-2026
サービスライン
GWS Segment
職務タイプ
フルタイム
勤務地
Ballerup - Hovedstaden - Denmark

Brænder du for at skabe en gnidningsfri hverdag for menneskerne omkring dig? Og for sikre den gode relation med interne og eksterne stakeholders? Så er du måske den helt rigtige til at drive samarbejdet vedrørende driften af en af vores nyeste kunder.

Vi leder efter dig der vil være med til at sikre en effektiv og synlig drift af vores kundes kontormiljø og skabe værdi gennem stærk koordinering og høj kvalitet i opgaveløsningen.


I denne rolle får du en central rolle i leverancen og samarbejdet med kunden, hvor du er med til at sikre stabil drift, udvikle leverancen og skabe et godt samarbejde på tværs af organisationen.

Du bliver en del af et professionelt miljø, hvor service, kvalitet og samarbejde er i fokus, og hvor vi hver dag arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for kundens medarbejdere.

Om rollen

Som Teknisk Supervisor får du ansvaret for den daglige drift og vedligehold af kontorfaciliteterne i Ballerup samt koordinering af opgaver på andre mindre lokationer i Danmark. Du fungerer som bindeled mellem kundens medarbejdere, leverandører og interne CBRE-teams og sikrer, at driften fungerer effektivt og professionelt.


Dine primære ansvarsområder

  • Sikre stabil og effektiv drift af kontorfaciliteterne i Ballerup
  • Koordinere drifts- og vedligeholdelsesopgaver på mindre kontorer i Danmark
  • Planlægge og følge op på driftsopgaver samt sikre høj kvalitet i leverancen
  • Koordinere interne projekter, herunder samarbejde med håndværkere og leverandører
  • Afholde husmøder og sikre en høj standard i kontormiljø og faciliteter
  • Bidrage til rapportering, dataindsamling og løbende forbedring af processer
  • Samarbejde tæt med Workplace Service Desk og øvrige interne teams

Din profil

Vi søger en serviceminded og struktureret person, der trives i en rolle med mange kontaktflader og ansvar for den daglige drift.

Vi forestiller os, at du:
  • Har erfaring med teknisk drift, facility management eller lignende funktion
  • Gerne har erfaring med koordinering af leverandører og mindre projekter
  • Arbejder struktureret og har stærke organisatoriske evner
  • Er proaktiv og god til at tage initiativ samt sikre fremdrift i opgaver
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Taler og skriver dansk flydende og kan begå dig på engelsk
  • Har gode IT-kompetencer og erfaring med MS OfficeHar kørekort til personbil


Derudover forventes det, at du har fysisk mulighed for at bevæge dig rundt på lokationen og håndtere lettere praktiske opgaver samt deltage i beredskabsopgaver.

Bemærk, at du i forbindelse med ansættelsen skal kunne opnå sikkerhedsgodkendelse.

Hvad vi tilbyder

Hos CBRE bliver du en del af verdens største virksomhed inden for Workplace og Real Estate-løsninger. Vi arbejder ud fra vores værdier RISE – Respect, Integrity, Service og Excellence, som danner grundlaget for den måde, vi samarbejder med hinanden og vores kunder på.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En central rolle i leverancen hos en international kunde
  • En varieret hverdag med stor kontaktflade
  • Et professionelt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling i en global organisation

Arbejdstid

Arbejdstiden ligger inden for kontorets åbningstid som skal være dækket ind af dig og den anden kollega på dette site:
  • Mandag – torsdag: 07.30 – 16.00
  • Fredag: 07.30 – 15.00

Der kan forekomme fleksibilitet i forbindelse med arrangementer eller driftsopgaver.

Ansøgning

Lyder dette som en rolle for dig, så send din ansøgning og dit CV via vores ansøgnings portal.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ansættende leder Tue Jensen på; 23 74 32 33 eller Tue.Jensen@cbre.com 


Vi behandler ansøgninger løbende og opfordrer dig til at søge allerede i dag.