Fire Safety Specialist til CBRE GWS i Billund
Job-ID
238666
Publiceret
21-nov-2025
Afregningslinje
GWS Segment
Stillingstype
Fuldtid
Interesseområder
Facilitetsstyring
Geografisk position(er)
Billund - Midtjylland - Denmark

Vil du være en del af CBRE Global Workplace Solutions, som samarbejder med nogle af verdens største virksomheder? Brænder du for brandsikkerhed, struktureret drift og et højt serviceniveau? Så kan du være vores nye Fire Safety Specialist i Billund.

Du bliver en del af et engageret Facility Management-team, der hver dag arbejder for at sikre stabile, sikre og velfungerende bygninger for kunden.

Om rollen
Som Fire Safety Specialist får du en central rolle i at sikre en professionel og velkoordineret branddrift på vores kunde LEGO System A/S' nye lokation. Du arbejder tæt sammen med både kolleger og kunden for at skabe et trygt miljø, hvor installationer, procedurer og dokumentation altid er opdaterede og fungerer som de skal. Rollen kombinerer teknisk indsigt, løbende dialog, beredskab og et stærkt fokus på kvalitet og risikostyring.

Dine vigtigste ansvarsområder vil være at:
• Overvåge driften af bygningerne med fokus på brandsikkerhed og beredskabsforhold
• Udvikle og implementere procedurer, politikker og processer, der understøtter et højt sikkerhedsniveau
• Sikre korrekt og struktureret dokumentation af hændelser, systemstatus og brandrelaterede registreringer
• Planlægge og gennemføre træning inden for brandsikkerhed, nødberedskab og førstehjælp
• Identificere potentielle risici, drive forebyggende initiativer og holde dig opdateret på nye teknologier og løsninger

Om dig
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund og erfaring inden for brandsikkerhed eller beslægtede områder. Du arbejder systematisk, kommunikerer klart og trives i en rolle, hvor både samarbejde og selvstændighed er afgørende. Du har en naturlig interesse for sikkerhed, struktur og drift.

Vi ser gerne, at du:
• Har en relevant uddannelse, fx bygningskonstruktør eller ingeniør
• Har erfaring med brandsikkerhed, fysisk sikkerhed eller tilsvarende opgaver
• Er fortrolig med Microsoft Office og gerne også CMMS-systemer
• Kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk
• Har kendskab til Planon (en fordel, men ikke et krav)

Hvad vi tilbyder
Du får en alsidig rolle i en international virksomhed med gode udviklingsmuligheder og en arbejdsdag med både ansvar, samarbejde og variation. Vi tilbyder gode ansættelsesforhold, herunder pensionsordning og sundhedsforsikring, samt et professionelt miljø med fokus på service, kvalitet og faglig udvikling.

Sådan søger du
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV. Da vi løbende afholder samtaler, anbefaler vi, at du sender din ansøgning hurtigst muligt via vores e-rekrutteringsportal.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Ann Sophie Trolle – ann.sophie.trolle@cbre.com